Årsrapport 2016/17

Luk

Snack as one

Tulip Food Company arbejder tæt sammen med Sokołów om at opnå en ledende position i snacking-kategorien, der forventes at boome i de kommende år. Snacking er i 4WD-strategien defineret som den ene af fire satsninger i koncernen, som skal sikre, at der skabes en ledende position i kategorien på tre af de fire hjemmemarkeder, nemlig Danmark, Sverige og Polen.

Forbrugernes måltidsvaner ændrer sig, og det er stadig mere almindeligt at spise mindre måltider eller snacks i løbet af dagen. Forbrugermønstrene ligner hinanden på tværs af landene, og derfor udvikles der nye snackprodukter, som kan lanceres på fiere markeder. Dette sker bl.a. med dedikerede udviklingsworkshops og brede samarbejder på tværs.

I både Danmark og Sverige har Tulip Food Company med succes lanceret snackprodukter produceret af Sokołów. Sortimentet består af både små salamisticks, salamichips og mindre salamisnacks, som f.eks. egner sig godt til tapas, og der arbejdes på yderligere lanceringer af f.eks. et proteinbar-koncept med tre varianter, ligesom der arbejdes på at lancere et sortiment af jerky snacks. Der er store forventninger til især proteinbarerne, da det er en helt ny kategori af produkter, som ikke findes tilsvarende i markedet i dag.

Tulip Food Company har på blot halvandet år taget 20 pct. af markedsandelen i kategorien kaldet öl-korv i Sverige med snackingprodukter under GØL-brandet.